Fodring af marsvin

Bogen "Mine Marsvin" har masser af inspiration til fodring af marsvin. Foto Tine Kortenbach
Foto: Tine Kortenbach

Marsvin er planteædere. Den naturlige kost er græs og urter i græsset. Da marsvin blev husdyr, blev fodringen af marsvin lidt anderledes, så deres maver langsomt vænnede sig til også at spise rødder og frugter.

Frisk græs indeholder alt det, som marsvin har brug for, og marsvin elsker græs. Hvis maven først er vænnet til græs, kan de ikke få for meget.

Bladgrønt er det vigtigste af alle fødemidler til marsvin. Det indeholder masser af C-vitamin og alle de andre livsnødvendige næringsstoffer. Det gavner både marsvinenes tænder og tarm.

Det er dog ikke alt bladgrønt, der er lige sundt. Iceberg og almindelig hovedsalat indeholder meget vand og få fibre, men du bør kun bruge det som sundt snacks eller belønning.

Marsvins maver er sarte over for pludselige skift i foderet. Hvis du vil fodre med noget nyt, bør du starte med en lille mængde og øge den over nogle dage, så maven vænner sig til det.

I bogen ”Mine marsvin” er der et helt kapitel om fodring. Her kan du få inspiration til den sunde menu. Du kan også læse om alt det, du bør undgå.